GratisWiki

Abstrakter: betegnelser for begreber f.eks. Måneder, kristendom, liv.

Abstraktionsstige: man bevæger sig fra noget helt konkret opad til noget mere udefinerbart. Elevernes ord i tekster findes ofte midtvejs (neutralt).

Additiv: Tilsættes eller lægges til sprogbruget, hvis en tekst er additiv kommer indholdet hulter til bulter.

Adjektiv: tillægsord

Adverbium: biord

Allitterationer: bogstavrim

Anslag: En stemning slås an

Antonymer: modsætninger, ord der betyder det modsatte

Besjæling: et virkemiddel hvor livløse ting tillægges egenskaber eller kendetegn som ellers kun ses ved levende væsner.

Berettermodellen: en udformning af det narrative grundskema

Deiksis: pegende - henvisninger til det fortalte, såsom tid, person, sted

Dekonstruktion: nedbryde og samle på ny, f.eks. Når man skal vise en tekst på klassen, og vise de effektive måder man kan skrive på

Denotation: Grundbetydning: den betydning ordet har når det står for sig selv

Deus ex machina: trold af æske en handling som sker uden man er forberedt

Diskurs: Samtale (mellem tekster)

Ellipser: afbrudte sætninger

Fonemer: betydningsadskillende lyde

Fremstillingsform: Gengive eller skildre noget vha. sproglige, kunstneriske eller andre virkemidler

Genre: Slags/kategori

Grafemer: bogstaver

Homonym: samme udtryk forskellligt indhold (eks.: (et) fyr/(en)fyr)

Hyperonymer/hyponymer: Overbegreb/underbegreb f.eks. Fugl (overbegreb) - måge, skade, solsort (underbegreb)

Hævdvunden: traditionel

Idiomer: faste udtryk/vendinger

Imperativ: bydemåde, i en imperativ er subjektet underforstået

In medias res: midt i tingene, f.eks. Begyndelsen starter midt i det hele

Indresyn: at se det indre hos fortælleren f.eks. Tanker og følelser fra jeg-fortælleren

Inferens: At konkludere noget ud fra konteksten, at opfatte noget uudtalt

Intertekstualitet: Alle tekster ligner nogle andre tekster

Kancellisprog: Omstændeligt sprog med lange sætninger og indviklet sprogbrug

Karsken bælg: Tale frit fra leveren

Kernepunkt: det kritiske punkt man skal over for at teksten begynder at tage form

Klicheer: ”døde”, slidte udtryk

Kohærens: Tekstens sammenhæng, indre logisk eller tidsmæssig sammenhæng i teksten

Kohæsion: Ydre sproglig sammenhæng - de ord i teksten som viser sammenhængen

Konjunktioner: bindeord

Konnotationer: Et ords medbetydning

Konkreter: ord der betegner noget man kan sanse, se, høre, føle på

Kontamination: sammenblanding af ord/vendinger/udtryk/idiomer

Kontekst: Vævet sammen med

Kontekstuelle rammer: Vedrører eller er afhængig af sammenhængen

Konventioner: norm/etikette

Kommunikationssituation: Der er en afsender og en modtager. en afsender er den der har budskabet eller en hensigt, den der har skrevet teksten. i fiktionstekster er det en blanding imellem forfatter, fortæller figur og synsvinkel. Modtager er den der skal modtage produktet. læseren eller målgruppen det er beregnet til

Komponere: at sætte sammen

Komposition: Måden teksten er bygget op på

Lineær: den forudgående planlægning er dominerende, begyndelsen er afgørende for det efterfølgende

Makrostruktur: De større elementer i tekten/de overordnede udsagn og den råde tråd

Metafor: sprogligt udtryk med overført betydning

Metakommentar: Kommentar som vedrører det sproglige udtryk man anvender

Mikrostruktur: De små elementer i en tekst, betydningen af de enkelte ord og sætninger, tekstens lokale informationer

Morfemer: betydningsbærende, når fonemer og grafemer sættes sammen til helheder.

Morforlogisk identitet: gentagelse af et ord fra en sætning til en anden

Neksus: forbindelsen mellem grundled og udsagnsled

Ordbilleder: Måden et skrevet ord fremstår på (eller de billeder som et ord kan fremkalde)

Ortografi: Retstavning

Panoramisk: Handling over længere og ubestemt tidsforløb

Personal fortælleteknik: Skildres i 3. person (han/hun) - skjuler sig bag en person

Pleonasme: Dobbeltkonfekt

Procesorienteret skrivepædagogik: Brug af åbne spørgsmål - der taget afsæt i elevens egne tanker, altså uden facit

Pronomen: et ord der står i stedet for et andet ord

Redundans: Overinformation, overdrevet gentagelse i en tekst

Referentiel identitet: refererer til det samme, men ikke med samme ord

Rekursiv: tilbagevendende, der kan løbende revideres

Remapladsen: Ny information

Responsgrupper: Grupper af medelever som giver tilbagemelding på en tekst

Retrospektiv: Tilbageblik

Scenarier: semantisk helhed, det billede ordene skaber i bevidstheden, aktiverer den forståelse vi har i forvejen

Scenisk: Sceneoptræden - med teatertræk

Semantik: Læren om betydning i sproget

Semantisk (betydningsmæssig) identitet: Ord hænger sammen i scenarier, er beslægtede i betydning - hænger sammen i kæder. Der gøres brug af bl.a. synonymer, antonymer og hyperonymer/hyponymer

Skriftsprog: Det skrevne sprog

Sproghandling: Opnå noget med det skrevne

Subjekt: grundled

Substantiv: navneord

Synonymer: Med samme betydning

Syntaks: Sætninger, måden hvorpå ord sættes sammen til helheder

Sætningskoblinger: Ord der binder sætninger sammen/måden man binder sætninger sammen

Tekstlingvistik: gren af sprogvidenskaben, der beskæftiger sig med talte og skrevne teksters opbygning og funktion

Tema: Kendt information

Temafordeling: vekslen mellem ny og kendt information

Temaophobning: samme tema bruges igen og igen

Temporal: Tidsmæssig

Temporalkobling: Ord der skaber sammenhæng mellem sætninger/tekststykker tidsmæssigt

Tempusskift: Et skift i tid

Talesprog: Det talte sprog

Undervisningsdifferentiering: tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning med særlig hensyntagen til hver enkelt elevs forudsætninger

Verbal: udsagnsled

Verbum: udsagnsord

Vækstpunkt: Punkt hvorfra noget tager form og udvikler sig

Æstetisk: (oprindeligt: læren om det skønne) handler om at erfare noget gennem sanselig erfaring, samspillet mellem form og indhold

Æstetiske virkemidler: kunne f.eks. være rim, billedsprog, alitteration etc. afhængigt af forfatter, de flest forfatter kan have deres eget særpræg - æstetik