Abstrakter: betegnelser for begreber f.eks. Måneder, kristendom, liv.
Abstraktionsstige: man bevæger sig fra noget helt konkret opad til noget mere udefinerbart. Elevernes ord i tekster findes ofte midtvejs (neutralt).
Additiv: Tilsættes eller lægges til sprogbruget, hvis en tekst er additiv kommer indholdet hulter til bulter.
Adjektiv: tillægsord
Adverbium: biord
Allitterationer: bogstavrim
Anslag: En stemning slås an
Antonymer: modsætninger, ord der betyder det modsatte
Besjæling: et virkemiddel hvor livløse ting tillægges egenskaber eller kendetegn som ellers kun ses ved levende væsner.
Berettermodellen: en udformning af det narrative grundskema
Deiksis: pegende - henvisninger til det fortalte, såsom tid, person, sted
Dekonstruktion: nedbryde og samle på ny, f.eks. Når man skal vise en tekst på klassen, og vise de effektive måder man kan skrive på
Denotation: Grundbetydning: den betydning ordet har når det står for sig selv
Deus ex machina: trold af æske en handling som sker uden man er forberedt
Diskurs: Samtale (mellem tekster)
Ellipser: afbrudte sætninger
Fonemer: betydningsadskillende lyde
Fremstillingsform: Gengive eller skildre noget vha. sproglige, kunstneriske eller andre virkemidler
Genre: Slags/kategori
Grafemer: bogstaver
Homonym: samme udtryk forskellligt indhold (eks.: (et) fyr/(en)fyr)
Hyperonymer/hyponymer: Overbegreb/underbegreb f.eks. Fugl (overbegreb) - måge, skade, solsort (underbegreb)
Hævdvunden: traditionel
Idiomer: faste udtryk/vendinger
Imperativ: bydemåde, i en imperativ er subjektet underforstået
In medias res: midt i tingene, f.eks. Begyndelsen starter midt i det hele
Indresyn: at se det indre hos fortælleren f.eks. Tanker og følelser fra jeg-fortælleren
Inferens: At konkludere noget ud fra konteksten, at opfatte noget uudtalt
Intertekstualitet: Alle tekster ligner nogle andre tekster
Kancellisprog: Omstændeligt sprog med lange sætninger og indviklet sprogbrug
Karsken bælg: Tale frit fra leveren
Kernepunkt: det kritiske punkt man skal over for at teksten begynder at tage form
Klicheer: ”døde”, slidte udtryk
Kohærens: Tekstens sammenhæng, indre logisk eller tidsmæssig sammenhæng i teksten
Kohæsion: Ydre sproglig sammenhæng - de ord i teksten som viser sammenhængen
Konjunktioner: bindeord
Konnotationer: Et ords medbetydning
Konkreter: ord der betegner noget man kan sanse, se, høre, føle på
Kontamination: sammenblanding af ord/vendinger/udtryk/idiomer
Kontekst: Vævet sammen med
Kontekstuelle rammer: Vedrører eller er afhængig af sammenhængen
Konventioner: norm/etikette
Kommunikationssituation: Der er en afsender og en modtager. en afsender er den der har budskabet eller en hensigt, den der har skrevet teksten. i fiktionstekster er det en blanding imellem forfatter, fortæller figur og synsvinkel. Modtager er den der skal modtage produktet. læseren eller målgruppen det er beregnet til
Komponere: at sætte sammen
Komposition: Måden teksten er bygget op på
Lineær: den forudgående planlægning er dominerende, begyndelsen er afgørende for det efterfølgende
Makrostruktur: De større elementer i tekten/de overordnede udsagn og den råde tråd
Metafor: sprogligt udtryk med overført betydning
Metakommentar: Kommentar som vedrører det sproglige udtryk man anvender
Mikrostruktur: De små elementer i en tekst, betydningen af de enkelte ord og sætninger, tekstens lokale informationer
Morfemer: betydningsbærende, når fonemer og grafemer sættes sammen til helheder.
Morforlogisk identitet: gentagelse af et ord fra en sætning til en anden
Neksus: forbindelsen mellem grundled og udsagnsled
Ordbilleder: Måden et skrevet ord fremstår på (eller de billeder som et ord kan fremkalde)
Ortografi: Retstavning
Panoramisk: Handling over længere og ubestemt tidsforløb
Personal fortælleteknik: Skildres i 3. person (han/hun) - skjuler sig bag en person
Pleonasme: Dobbeltkonfekt
Procesorienteret skrivepædagogik: Brug af åbne spørgsmål - der taget afsæt i elevens egne tanker, altså uden facit
Pronomen: et ord der står i stedet for et andet ord
Redundans: Overinformation, overdrevet gentagelse i en tekst
Referentiel identitet: refererer til det samme, men ikke med samme ord
Rekursiv: tilbagevendende, der kan løbende revideres
Remapladsen: Ny information
Responsgrupper: Grupper af medelever som giver tilbagemelding på en tekst
Retrospektiv: Tilbageblik
Scenarier: semantisk helhed, det billede ordene skaber i bevidstheden, aktiverer den forståelse vi har i forvejen
Scenisk: Sceneoptræden - med teatertræk
Semantik: Læren om betydning i sproget
Semantisk (betydningsmæssig) identitet: Ord hænger sammen i scenarier, er beslægtede i betydning - hænger sammen i kæder. Der gøres brug af bl.a. synonymer, antonymer og hyperonymer/hyponymer
Skriftsprog: Det skrevne sprog
Sproghandling: Opnå noget med det skrevne
Subjekt: grundled
Substantiv: navneord
Synonymer: Med samme betydning
Syntaks: Sætninger, måden hvorpå ord sættes sammen til helheder
Sætningskoblinger: Ord der binder sætninger sammen/måden man binder sætninger sammen
Tekstlingvistik: gren af sprogvidenskaben, der beskæftiger sig med talte og skrevne teksters opbygning og funktion
Tema: Kendt information
Temafordeling: vekslen mellem ny og kendt information
Temaophobning: samme tema bruges igen og igen
Temporal: Tidsmæssig
Temporalkobling: Ord der skaber sammenhæng mellem sætninger/tekststykker tidsmæssigt
Tempusskift: Et skift i tid
Talesprog: Det talte sprog
Undervisningsdifferentiering: tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning med særlig hensyntagen til hver enkelt elevs forudsætninger
Verbal: udsagnsled
Verbum: udsagnsord
Vækstpunkt: Punkt hvorfra noget tager form og udvikler sig
Æstetisk: (oprindeligt: læren om det skønne) handler om at erfare noget gennem sanselig erfaring, samspillet mellem form og indhold
Æstetiske virkemidler: kunne f.eks. være rim, billedsprog, alitteration etc. afhængigt af forfatter, de flest forfatter kan have deres eget særpræg - æstetik